pleje og vedligeholdelse

træmøbler

 
Daglig pleje foretages med en ren, blød klud, opvredet i lunkent vand. Husk altid at eftertørre med en ren tør klud for at fjerne det sidste fugt, undgå at anvende nogen former for rengøringsmidler eller kemikalier og skuresvampe på møblerne, da disse vil ødelægge overfladen.

Rengør dine oliebehandlede træoverflader med en klud, der er ren og tør eller hårdt opvredet i vand og sæbe. Aftør i træstrukturens længderetning.

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme farve og strukturvariationer på varer i naturmaterialer som træ, Massiv træ kan varierende i udtryk og der kan være forskelle i både mønster, farve og struktur.

Efterspænd dit møbel

Træ påvirkes af temperaturændringer og luftfugtighed. Derfor er det vigtigt at efterspænde dit møbel med jævne mellemrum for at opretholde sikkerheden og holdbarheden i dit barns møbel.

madrasser

Vores madrasser er fremstillet af koldskum og madrassen er vendbar.

Madrassen er betrukket med quiltet af bomuldsvelour-betræk, der består af 100% økologisk bomuld. Betrækket er åndbart og har en blød overflade, som hjælper barnets krop med at regulere temperaturen. Betrækket har YKK-lynlås, hvilket gør det nemt at tage af når det. f.eks skal vaskes. Det kan vaskes på 60 grader.

Bemærk at madrassen leveres oprullet, og det kan vare op til 48 timer før madrassen får sin rette form/størrelse, efter at det er blevet pakket ud.

For optimal sengehygiejne og for at få husstøvmider, døde celler og andet snavs til livs anbefaler vi at tæppebanke eller støvsuge madrassen samt lufte den jævnligt.

DAGLIG PLEJE AF DYNER OG PUDER


For at bevare fyldets fylde og elasticitet anbefales det at ryste dyner og puder dagligt. Undlad at banke eller støvsuge dem, da det kan beskadige fyldet og forringe kvaliteten over tid.


Vask – sådan bevarer du komfort og holdbarhed

Regelmæssig vask er med til at forlænge levetiden på både dyner og puder. Med tiden kan dun og fjer samle sig i klumper, hvilket kan gøre dynen mindre luftig og reducere dens isoleringsevne.
For at bevare dynens bæreevne anbefales det at vaske den mindst én gang årligt – gerne to gange, men højst fire gange om året, da for hyppig vask kan slide på materialet. Puder bør vaskes cirka to gange om året.

Dyner og puder bør altid vaskes ved 60 grader, da denne temperatur effektivt fjerner husstøvmider og andre mikroorganismer som fx skimmelsvamp.


Sådan vasker du dyner og puder korrekt

Vær opmærksom på, at vask og tørring af en dyne kan tage op til 6–8 timer, så sørg for at afsætte god tid. Følg altid vaskeanvisningerne på produktet.

  • Tjek syninger og betræk inden vask, og sørg for, at der ikke er huller.

  • Vask dyne og pude hver for sig eller i en rummelig vaskemaskine.

  • Brug et enzymfrit vaskemiddel, der er egnet til naturfyld. Almindelige vaskemidler indeholder enzymer, som kan fjerne dunenes og fjerenes naturlige fedtlag og dermed forringe deres isolerende egenskaber. Vaskemiddel til uld er ofte et godt valg.

  • Vask ved 60 grader og afslut med en skånsom centrifugering.


Tørring – vigtigt for resultatet

Tør dynen eller puden i tørretumbler sammen med to til tre tørrebolde. De hjælper med at fordele fyldet jævnt og forhindrer, at det klumper sammen.
Tag dynen ud og ryst den cirka hver 15–20 minut under tørringen for at bevare fylden og undgå varmepletter. Sørg for, at dynen er helt tør, før den tages i brug, da restfugt kan føre til mug og svamp.

Hvis du vælger at lade dynen tørre delvist udendørs, bør den placeres i skygge, da direkte sollys kan svække stoffet over tid.

Når dynen er færdigtørret, kan det være en fordel at lufte den udenfor eller give den en kort tur i tørretumbleren med kold luft for at sikre, at fyldet er jævnt fordelt.

Et godt tip til at kontrollere, om dynen er helt tør, er at veje den før vask og igen efter tørring. Vejer den mere end før, indeholder den stadig fugt og bør tørres yderligere.

puslepude

Puslepuden er fremstillet med en slidstærk og vandafvisende overflade, som forhindrer væske og snavs i at trænge ind i materialet. Det gør den nem at holde ren i hverdagen.

Overfladen kan aftørres med en fugtig klud og mildt sæbevand. Ved behov kan der også anvendes en antibakteriel overfladespray med op til 70 % alkohol.
Undgå skrappe rengøringsmidler, slibende svampe og højere alkoholkoncentrationer, da dette kan beskadige overfladen og forkorte produktets levetid.

tæpper

Vores tæpper er håndlavede i naturlig bomuld og fremstillet med 100 % miljøvenlige farvestoffer, der lever op til gældende europæiske krav og standarder. Da bomuld er et levende naturmateriale, kan der i den første periode forekomme let fnugdannelse. Dette er helt normalt og skyldes overskydende fibre fra fremstillingsprocessen. Fnugningen vil gradvist aftage og til sidst ophøre.

Tæpperne kan maskinvaskes ved maks. 30 °C, hvilket gør dem særligt praktiske i hverdagen – også i hjem med allergi eller hvis der skulle ske et spild. Vi anbefaler vask efter behov på et skånsomt vaskeprogram, uden brug af skyllemiddel eller blegemiddel, og altid separat. Tørring i tørretumbler ved lav temperatur anbefales, da det effektivt hjælper med at fjerne overskydende fnug og bidrager til, at tæppet bevarer sit flotte udtryk.

Da tæpperne er håndlavede, kan der forekomme små variationer i struktur, form og farve. Dette er en naturlig del af håndværket og er med til at give hvert tæppe sit unikke udtryk.

daglig pleje

Vi anbefaler ikke brug af robotstøvsuger på tæppet. Undgå desuden langvarig, direkte sollys, da dette kan påvirke farverne. Hvis der opstår en løs eller lang tråd, klip den forsigtigt af med en saks – træk aldrig i tråden.

Søgning

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.